Din broser understøtter ikke denne funktion. Enten har du ikke tilladelse til at vise JavaScript eller du har ikke FlashPlayer installeret. Det er nødvendigt at installere Adobe Flash Player 9 Klik her for at installere.
PE-Redskaber

Website

/ website

BRUGERVENLIGT WEBSITE!

PE-Redskaber er en progressiv virksomhed med mange års erfaring i udvikling og salg af gymnastik- og springredskaber samt havetrampoliner. Udvikling er et nøgleord for virksomheden, og udvikling har også været et nøgleord for processen med det nye omfattende website med online varekatalog.

Gymnastik- og springredskaberne findes i mange størrelser, varianter og et utal af kombinationsmuligheder, derfor har forarbejdet med strukturering af alle data og fastlæggelse af informationsarkitekturen været altafgørende for det vellykkede site.

For indkøberne af redskaberne er sitet nemt at navigere rundt i, da man allerede på forsiden kan vælge en indgang til en af de tre målgrupper: Børn, Junior/Elite, samt Halprojekter og springgrave. Det er naturligvis også muligt at navigere direkte i produkterne. Der er opbygget et system for de enkelte produktvisninger, og til hvert produkt er der en Databoks med fakta, målgruppe, varianter og tilbehør.

Kirk & Holm har designet og programmeret sitet indholdende over 200 sider i Dynamicweb.

Se siden på www.trampolin.dk (åbner i nyt vindue)

Design nominering

 

Vi er netop blevet nomineret til the Design Award of the Federal Republic of Germany 2011. 

Kun allerede præmierede arbejder kan nomineres, og Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie i Berlin har indstillet logoet for virksomheden Idékorpset.

9. juni 2010  |  About

Prækvalifikation EU-formandskab 2012

 

Danmark har EU-formandskabet i 2012, og Dansk Design Center har udskrevet en projektkonkurrence om visuel identitet og logo herfor.

Kirk & Holm er blevet prækvalificeret til at deltage i konkurrencen, så nu venter endnu en spændende designopgave!

9. juni 2010  |  About

AAA - til Kirk & Holm

Det danske firma Soliditet har i år gennemgået ca. 214.000 regnskabspligtige danske virksomheder og tildelt 8.165 firmaer, 3,8%, den højeste kreditrating det er muligt at opnå.
Kirk & Holm er et af de få firmaer, der har opnået den bedste kreditrating. AAA® ratingen gives til firmaer med en meget solid økonomi og særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser. Kirk & Holm er blevet ratet AAA® i likviditet, AAA® i rentabilitet og AAA® i soliditet og har derfor opnået den højeste likviditetsrating der gives.

13. november 2009  |  About

Design Portfolio #2

84 sider. Hardbackindbundet.
Bogen “Top of Mind Design” ligger klar.
Vi vil meget gerne vise dig vores ny portfolio, men det skal opleves, bladres i, og hygges om.
Du kan derfor bestille bogen her på siden, så du ikke skal sidde med den bærbare, men hygge med bogen foran kaminen en aften, hvor du har tid og lyst til at fordybe dig i nogle af vores løsninger vi har beskrevet i bogen.

12. november 2009  |  About